OBS hvis Google Maps benyttes som GPS, så bed den enten om at køre til "Børneklinikken Aalborg, Fyrkildevej" eller "Sundheds og Kvartershuset, Fyrkildevej".  Der er i øjeblikket desværre en risiko for, at man bliver dirigeret det forkerte sted hen, hvis man kun søger på adressen Fyrkildevej 7.

Tidsbestilling samt afbud til/ændring af tid

For at bestille tid, ændre en tid eller melde afbud til en tid bedes I ringe til os på telefonnummer 98 18 00 36 mandag til torsdag kl. 08.30-11.00.

Afbud skal meddeles os telefonisk senest kl. 11.00 dagen før den planlagte konsultation, men vi beder venligst om, at I melder fra i så god tid som muligt. Dette hjælper os med at optimere vores kalender og minimere ventetiden for vores nye patienter. Læs venligst også vores Gebyrpolitik nedenfor for yderligere information.

For at sikre en effektiv planlægning, og for at respektere vores øvrige patienters tid, er det vigtigt at overholde mødetidspunktet. Ved forsinket fremmøde kan vi ikke garantere, at undersøgelsen kan gennemføres.

Vi sender en påmindelses-SMS 7 dage før den aftalte konsultation. Derfor bedes I venligst give os besked, hvis I får nyt telefonnummer.

Gebyrpolitik

Vær opmærksom på, at man er forpligtet af sin aftale uanset om man har fået en SMS eller ej.

Ved udeblivelse eller afbud/ændring senere end kl. 11.00 dagen før den planlagte konsultation opkræves et gebyr på 250 kr. Hvis der er afsat en hel time til konsultationen, f.eks. 1. konsultation, uroflow, løbetest og årskontroller, opkræves et gebyr på 500 kr. Dette er i følge overenskomsten mellem praktiserende speciallæger og Danske Regioner.

Hvis telefonen er lukket, og du har brug for at kontakte os øjeblikkeligt for at undgå eventuelle gebyrer, så kan vores MAIL undtagelsesvist benyttes. Vær venlig at oplyse følgende informationer:

  • Patientens fulde navn
  • Fødselsdato (undlad de sidste 4 cifre i CPR-nummeret, hvis du ikke sender via sikker mail)
  • Dato og klokkeslæt for den aftale I vil aflyse.

Bemærk venligst, at nye tider ikke gives pr. mail - du skal derfor kontakte klinikken telefonisk for at få en ny tid.

Ved gentagne udeblivelser uden afbud kan undersøgelse og behandling i Børneklinikken ikke længere tilbydes.