Udskriv denne side

Urinvejsinfektion


Blærebetændelse er en infektion i blæren.

Infektion med tarmbakterier er langt den hyppigste årsag til blærebetændelse.

Især hos piger, som har et meget kort urinrør. Bakterier vokser op i urinrøret gennem 6-8 timer og skylles ud med urinen.

Endetarmsåbningen hos piger er tæt beliggende ved urinrør og skedeåbning kun adskilt ad mellemkødet og der er kort adgang for tarmbakterier til urinrør.

Der kan være flere årsager til, at der findes bakterier i urinen, som normalt er steril.

Hvis blæren ikke tømmes helt, kan bakterier trives i resturinen.

Ved forstoppelse er afføringen fast og antallet af bakterier er proportionalt stigende med fasthed.

Derfor findes mange flere bakterier sv.t. mellemkødet og dette øger risikoen for infektion.

Der findes tilstande, hvor bakterierne har let adgang til blæren, f.eks. ved misdannelser.

Symptomer:
Hyppigste symptomer er svien ved vandladning og hyppig vandladningstrang.

Urinen kan lugte anderledes og virke hvidlig/grumset.

Børn kan have symptomer som:

  • Slaphed
  • Opkastning
  • Feber
    (Ved feber er der oftest påvirkning af nyrebækkenet og behandling skal iværksættes hurtigt)
  • Nedsat appetit.

Urinprøvetagning:
Den mest sikre prøve er en såkaldt midtstråleurin.

Barnet tisser på toilettet og midt i vandladningen opsamles prøven.

Den første del af vandladningen renser urinrøret for eventuelle bakterier.

Først derefter afspejler urinen bakterieindholdet i blæren.

Ved meget små børn kan man samle urin i en pose som klistres omkring urinrørsåbningen.

Det kaldes en poseurin.

Denne metode er usikker, da der er risiko for falsk positiv svar, men ved negativt svar er resultatet sikkert nok.

For urinprøver gælder:
Jo kortere tid de opbevares før analyse jo sikrere er svarene.

Urinstix:
Hos lægen kan man stixe urinen.

Det er en nem og hurtig test for at undersøge om der er blærebetændelse - urinen kan så sendes til videre dyrkning med henblik på, hvilket bakterier der findes og hvilken behandling der skal til.

Behandling:
Blærebetændelse behandles med lægemiddelet sulfamethizol i en kur varende 3-6 dage.

Hvis bakterierne er resistente for sulfa gives andet antibiotikum efter resistensbestemmelse.

Ved tendens til kronisk blærebetændelse kan der gives en forebyggende tablet behandling.

Hvad kan man selv gøre:

  • Piger skal anvende korrekt tørreteknik ved toiletbesøg, det vil sige tørre sig forfra og bagtil (bagud mod endetarmsåbningen), for at undgå at føre bakterier fra tarmen ind i urinrøret.
  • Det er vigtigt at tømme blæren helt ved vandladning, altså det må ikke gå for stærkt.

    Barnet vil hurtigt gerne videre med leg og rejser sig nærmest før det har tisset færdigt.

    For at sikre at blæren tømmes helt kan man sidde omvendt på toilettet, så man kigger ind i væggen.
  • Varm påklædning forneden kan være med til at forhindre blærebetændelse.

    Afkøling af slimhinderne i urinrøret nedsætter modstandsdygtigheden.


Forrige side: Enuresis nokturna