Udskriv denne side

Skæld mindre ud


Seminarielektor Erik Sigsgaard har forsket i skældud og har blandt andet skrevet en bog om emnet. Han mener, at vi bør begrænse skældud mest muligt, fordi børn ikke har godt af at blive skældt ud.- Der er en grund til at det hedder "skældud" og ikke "skældind". Der ligger en slags bevægelse i udtrykket. Ved at skælde ud, skubber vi den, som vi skælder ud, væk fra os. Det vil sige, at vi faktisk skubber vores egne børn væk, når vi skælder dem ud, siger Erik Sigsgaard.

Børns oplevelse:
For det helt lille barn er det meget frygteligt at blive skældt ud. Tag for eksempel det 1-årige barn, der bliver ved med at hive gryder og pander ud af køkkenskabet. Hver gang mor sætter dem ind i skabet igen, hiver barnet dem ud igen. Mor bliver vred og skælder ud, fordi hun tror barnet driller hende. Men det gør barnet ikke. Det er ved at lære, at noget godt kan eksistere, selv om man ikke kan se det. Og det ser barnet ved, at gryderne er væk inde i skabet, og så kommer de frem igen. Men mor misforstår sit barn og tror, at det er uartigt, siger Erik Sigsgaard og fortsætter: - Små børn kan ikke være uartige. Men hvis mor tror, at hendes barn er det og vil sætte sig i respekt og skælder ud, så skubber hun sit barn væk.

Erik Sigsgaard mener dog ikke, at det lidt større barn tager lige så meget skade af at blive skældt ud, med mindre det er voldsom skældud. Typisk bliver de børn, der får meget skældud i skole og institutioner, også skældt meget ud hjemme. Og det er dem, der har det allerværst.
- Deres selvværdsfølelse kan risikere at blive hårdt ramt. De kan komme til at føle, at de ikke duer til noget, og at andre ikke kan lide dem. De tænker, at når de alligevel får skældud, uanset hvad de gør, så kan de lige så godt give den hele armen. Og så er en ond cirkel i gang, fortæller Erik Sigsgaard.
- Derfor er det vigtigt at begrænse mængden af skældud og omgås hinanden på andre måder. Forskellige undersøgelser viser desuden, at skældud ikke virker, siger han.

Opdragelse må godt gøre lidt ondt:
Hvis det ikke virker efter hensigten at skælde ud, hvorfor gør vi det så??- Jeg tror det skyldes afmagt. Og så vores opdragelsesideologi.
Opdragelse må godt gøre lidt ondt. Vi tænker ikke: "I morgen skal du have 4 is og ikke kun 3 is som i dag." Opdragelse er restriktioner, begrænsninger og indgreb. Det er noget, vi får ind med modermælken, forklarer Erik Sigagaard.Men det er ikke dem måde børn lærer på. Børn lærer af den skolelærer, som de beundrer og ser op til. De lærer af deres forældre, som de elsker. De lærer i det hele taget af os voksne, når vi er deres forbillede og vi giver dem et modspil i deres forsøg på at være sig selv. Og modspil giver vi ikke ved at skælde ud. Skældud er magtbetonet envejskommunikation, fortæller Erik Sigsgaard. Efter hans opfattelse, er det meget vigtigt at bevare kommunikationen med sit barn - også, når man er vred.- Snak med dit barn og lade det tale ud uden at afbryde. Hvis du er meget vred, så tæl til ti for at falde lidt ned. Så virker du også lidt mindre voldsom overfor barnet. Lyt til barnet og prøv at finde ud af, hvad der egentlig foregår. Tit foregår der nemlig noget helt andet, end de voksne tror. Barnet oplever det helt anderledes. Og derfor vil barnet ofte føle det meget uretfærdigt, når den voksne skælder ud.

Det handler og at give:
For at komme med et eksempel på, hvad man kan gøre i stedet for at skælde ud, fortæller Erik Sigsgaard om en dreng, der fik meget skældud. - En dag da hans mor igen skulle til at skælde ud, stoppede hun i stedet op og spurgte ham, hvad hun skulle gøre. Drengen svarede, at hun kunne give ham et glas cola. Det gjorde hun så. Godt nok elskede drengen cola, men det han egentlig mente, var, at hun skulle være positiv og tale med ham. I stedet for at hun altid reagerede negativt, ønskede han at blive behandlet med respekt. Han var bare ikke i stand til at udtrykke det og derfor bad han om et glas cola. Hver gang han fik tilbudt cola, vidste han godt, at han var gået over stregen, fortæller Erik Sigsgaard og fortsætter:- Så en dag havde moren ikke noget cola i huset. Da hun sagde det til drengen, bad han i stedet om et glas vand. Så det handlede i virkeligheden ikke så meget om cola, men om at moren gav ham noget og ikke afbrød dialogen. Hun snakkede med sit barn og hørte, hvad han selv foreslog. Og det gjorde, at de fik det bedre sammen.. Den onde cirkel var blevet brudt.

Børn kan ikke skynde sig:
- Det er livsvigtigt at få brudt et mønster med meget skældud, siger Erik Sigsgaard.Han foreslår, at man sætter sig ned og tænker over, i hvilke situationer man skælder ud. Så vil man opdage, at det typisk er, når man afbryder barnet i noget, som det er i gang med. Som for eksempel når man skal spise og barnet er opslugt af en leg. Eller når barnet skal i seng og er i gang med noget. Erik Sigsgaard mener, at mange konflikter kan undgås ved at forberede barnet på, at det snart skal spise eller i seng og så lade det lege færdigt. Andre typiske situationer, hvor der skældes meget ud, er, når man skynder på barnet. Det kan for eksempel være når hele familien skal ud af døren. - Børn kan ikke skynde sig, men det skal de hele tiden i en travl hverdag. De er så meget man skal nå, siger Erik Sigsgaard.Han mener, at det er de voksnes ansvar at man tilrettelægger hverdagen så man slipper mest muligt for at skynde sig. Ved at sætte lidt ekstra tid af, undgår man de situationer, hvor man hyppigst skælder ud.

Børn lukker ørerne:
Børn, der får meget skældud, lærer allerede tidligt at lukke ørerne. På kort sigt mener Erik Sigsgaard, at det er godt. Men på lang sigt er det skidt. - Barnet vil efterhånden blive et lukket menneske og få det svært som kæreste om nogle år - og som forældre om endnu flere år.
Men selv om skældud ikke er af det gode, så er Erik Sigsgaard godt klar over, at det nok ikke helt kan afskaffes. Derfor kommer han også med nogle råd, som man kan følge, hvis man alligevel kommer til at skælde ud. Han siger:
- Børn har ikke brug for, at vi som voksne stabler os op og siger "nu skal du høre her, min fine ven!" eller "nu skal jeg rigtigt opdrage på dig".
Du skal aldrig overfuse dit barn og slet ikke på et offentligt sted. Er du vred, så forsøg at virke så lidt voldsom som muligt.Ofte vil børn ikke se dem, der skælder ud i øjnene, fordi det er slemt at blive skældt ud. Derfor mener Erik Sigsgaard ikke, at det er rimeligt at kræve at barnet skal se dig i øjnene, når du skælder ud. Børn tror også ofte, at de voksne er vrede længe efter, at de har fået skældud. Også selv om det slet ikke er tilfældet.
- Når du ikke længere er vred, så må du huske at sige det til dit barn. Og så er det vigtigt at kunne sige undskyld, hvis man godt kan se, at man har været urimelig over for barnet.