Udskriv denne side

Ritalin behandling ved opmærksomhedsforstyrrelse:


Der aftales en testperiode på 2 uger og derefter 1 uges pause.

Det anbefales at starte lørdag, så forældrene ser virkningen først og evt. bivirkninger kan observeres i weekenden.

Positiv virkning af medicinen vil betyde:

Enten
1). Tydelig og markant ændring i adfærden 20-30 minutter efter medicinen er givet. Barnet bliver afgjort mere rolig, samlet og opmærksomt. Mere koncentreret, iagttagende og lydhør.

Eventuelt mere flyvsk og letafledelig ca. 3-5 timer efter medicin og fuld tilbagevenden til sædvanlig tilstand, hvis behandlingen forsøgsvis afbrydes.

Eller
2) Utvivlsom ændring, men ikke helt så slående som under 1). Ændringen ses eventuelt tydeligere i nogle situationer end i andre. Barnet kan være arbejdsomt og koncentreret i skolen, roligere i hjemmet i weekends, men ændringen på fritidshjemmet kan være mere usikker. Tilbagevenden til sædvanlig tilstand, hvis behandlingen forsøgsvis afbrydes.

Ingen virkning af medicinen vil betyde:

Enten
1) Tvivlsom adfærdsændring i retning af det ønskede, ingen forværring. Hvis der er tale om bedring, er det vanskeligt at afgøre om andre faktorer har gjort sig gældende. Der er ingen sikker ændring ved forsøgsvis afbrydelse af behandlingen

Eller
2) Forværring af tilstanden med tiltagende uro og formålsløs aktivitet.

Det er optimalt at foretage en daglig registrering af symptomerne i testperioden. Børnelægen har specielt skema hvor hvert enkelt punkt registreres som bedre, uændret eller dårligere.

Ritalin tabletter har følgende egenskaber:
Virkning: 15 min. - 4 timer.
Dosis: Små børn : oftest ½ tablet ad gangen.
Større børn: 1 tablet ad gangen.
Den første uge gives ½ tablet klokken 7, 11 og 15.
Den næste uge gives 1 tablet klokken 7, 11 og 15.
Maks. dosis 0,3 mg/kg/dosis
Bivirkninger: Nedsat appetit. Hos enkelte kan adfærden ændres.
Behandlingen har få bivirkninger. De fleste aftager, efter at kroppen har vænnet sig til medicinen.

Risiko for tilvænning bekymrer naturligt nok mange forældre. Den medicindosis, barnet får, er beskeden. Mange års erfaring med behandlingen viser, at der ikke er risiko for tilvænning. Medicinen omsættes hurtigt og ophobes ikke i kroppen.

Nedsat appetit:
Kan ofte løses med et godt morgenmåltid, ingen barnet får medicinen og fleksibilitet i forbindelse med spisetider, så barnet kan få mad senere på dagen, når medicinvirkningen er ophørt og appetitten vender tilbage.

Mavekneb:
Ses sjældent. Ofte kun i starten af behandlingen.

Indsovningsbesvær:
Når der udelukkende gives medicin morgen og middag, opstår dette problem ikke.

Tics (ufrivillige bevægelser og lyde):
Enkelte børn udvikler tics.

Ændret stemningsleje:
Hos nogle børn ses tendensen til tristhed og gråd. Den øgede opmærksomhed giver børnene større indsigt i egen situation. I situationer, hvor de tidligere reagerede med voldsomhed og aggression, bliver de nu kede af det. Det kan til en vis grad virke som en mere naturlig og hensigtsmæssig reaktion. Trøst fra en forstående voksen er her en god hjælp.

Hos enkelte kan tristheden være så vedvarende og have en sådan karakter, at behandlingen må ophøre.

Perseveration (forbliven i det samme):

Medicinen kan forværre tilstanden hos børn, der i forvejen er tilbøjelige til at forblive i den samme tankegang eller lidt stift gentage og stadig vende tilbage til den samme handling.

Angst, depression:
Ses uhyre sjældent.

Dosis reduceres eller behandlingen ophører, hvis bivirkningerne er så belastende