Udskriv denne side

Om os


Information om Børrneklinikken Aalborg. Klinikkens arbejdsform, idegrundlag og kvalitetsmål.

Børneklinikken ejes og drives af speciallæge i børnesygdomme Olav Bennedbæk.

I klinikken arbejder:


Ved første konsultation er der ofte afsat 1 time og det kan være hos en af sygeplejerskerne.

Alle sygeplejerskers arbejdsområder dækker store dele af speciallægens funktioner og ved at udføre selvstændige konsultationer med den nødvendige supervision fra speciallægen, kan ventetiden nedsættes væsentligt.

Børnelægen kan blive afbrudt i sine egne konsultationer for at tages med på råd og evt. udføre supplerende undersøgelser i sygeplejerskernes konsultationer.

Da denne konferenceform er indøvet og effektiviseret varer den sjældent mere end nogle minutter, men samlet erstatter sygeplejekonsultationen og konferencen dermed en hel konsultation hos speciallægen, (hvorved ventelisten kan nedbringes).

Klinikkens arbejdside:

At udnytte viden, erfaring og tværfaglig indsigt i undersøgelser, rådgivning og behandling af lidende eller sygdomsramte børn, unge og deres familier.

Endvidere at hjælpe de praktiserende læger med allergidiagnostik og allergibehandling med det slut mål, at allergivaccination med tiden overvejende eller udelukkende foregår hos de praktiserende læger.

Klinikken behandler børn og unge.

ADHD og andre indlærings- eller adfærdsproblemer kan følges indtil det fyldte 18. år.

Alle andre kan følges indtil det fyldte 20. år (skal være henvist inden de fylder 18 år).

Private patienter: Ingen aldersgrænse

Idegrundlag for klinikken:

Ved en professionel, omsorgsfuld og dygtig indsats er det vores mål at sikre enhver patient og dennes familie optimal:

  • Diagnostisk udredning.
  • Information.
  • Behandling og/eller intervention så patient og familie får så høj en livskvalitet som muligt.

 

Kvalitetsmål:

At sikre, at hver enkelt patient er undersøgt, rådgivet og vejledt så godt som muligt.

Endvidere er det klinikkens mål:

  • At sikre de ansattes og børnelægens arbejdsglæde, trivsel og udvikling (både fagligt og personligt).
  • At sikre en optimal kommunikation med de henvisende praktiserende læger.
  • At forske i de problemstillinger, der er indenfor børnelægens ekspertområde og som er væsentlige for patientens sundhed og evt. folkesundheden.

 

Desuden sætter vi fokus på kvalitet ved hjælp af:

Ansvarlighed, Imødekommenhed, Respekt og Humor.

Vi møder patienterne/familierne, hvor de er - de skal føle sig velkomne og trygge.

Personalet er synligt og venligt og signalerer en professionel holdning.

Vores mål er, at aftalte tidspunkter overholdes, så familier skal vente kortest mulig tid i klinikken.

Som det kan læses på Patientoplevet kvalitet 2013 og 2017 - Kommentarrapport (se forsiden) under fanen "tilsynsrapporter og certifikater" er Børneklinikkens mål tilfredsstillende opfyldt.


Forrige side: Klinikken