Udskriv denne side

Lungefunktion

Peakflow:
Et Peak flow meter måler hastigheden af udåndingsluften.

Dette måles i liter pr. minut.

Patienten puster Peak Flow for at måle om der er variation i udåndingsluften og om barnet har astma.

For at måle variation skal patienten have bronchieudvidende medicin (beta-2 agonist "blå medicin") og herefter puste igen, Stiger værdien med mere end 15% har patienten astma.

Lungefunktionsundersøgelse.

Denne undersøgelse kan afsløre lidelser i de nedre luftveje som for eksempel astma.

Hvad måles ved en lungefunktionsundersøgelse?

Hvor mange liter luft der kan pustes ud ved hver vejrtrækning (FVC)

Hvor mange liter luft der kan pustes ud på et sekund (FEV1)

Hvor hurtigt luften kan pustes ud af lungerne (Peak flow og flowhastighed undervejs i udåndingen).

Hvornår kan der laves en lungefunktionsundersøgelse?

Undersøgelsen kan foretages på børn fra 3-års alderen.

Praktisk udførelse af undersøgelsen

Vægt og højdemåling, da computeren regner ud fra din højde, køn og "race", hvad derer en normal lungefunktion.

Efter at have trukket vejret dybt ind tages mundstykket til den lille håndholdte måler i hånden og der pustes så kraftigt og så længe som muligt.

Dette udføres 3 gange.

Derefter udføres en:

Reversibilitetstest

Ved en reversibilitetstest forstås inhalation af blå astmamedicin (f.eks. Buventol, Ventoline, Salbuvent, Airomir, etc ) efterfulgt af 3 nye pust i den håndholdte måler. Derefter vurderes stigningen i lungefunktionen. Hvis stigningen i lungefunktionsværdierne er tilstrækkeligt stor, bekræfter det astma.

Sjældne gange opleves lette bivirkninger af den blå astmamedicin i form af rysten på hænderne, hjertebanken eller indre uro. Dette er ufarligt og aftager i løbet af 30 minutter.



Forrige side: NO måling