Udskriv denne side

Hvad er Astma


Astma er en kombination af hÆvede slimhinder i bronkierne og kramper i bronkiemusklerne.

De hævede slimhinder er fyldt med betændelsesceller.

Tilstedeværelsen af disse betændelsesceller er astmaens store gåde.

Kramperne i bronkiemusklerne skyldes de hævede slimhinder i bronkierne.

Det vigtigste i behandlingen af astma er derfor at bekæmpe hævelsen af slimhinderne!

Astma er variabel lungefunktion.

De klassiske symptomer er:

  • Hvæsende vejrtrækning med forlænget udånding
  • Hoste/åndenød med nedsat aktivitet.

 

Mindre kendte, men næsten altid forekommende symptomer er:

  • Træthed
  • Hovedpine
  • Mavepine
  • Dårlig nattesøvn
  • Feberperioder
  • Nedsat appetit
  • Tristhed og psykisk sarthed
  • Smerter i ben eller mave eller sidesting ved anstrengelse.

Oftest vil børn med astma være behandlet talrige gange med penicillin pga. mistanke om bakterieinfektion i lunger, hals eller øre.

Astmabørn er ofte/kan være i dårlig trivsel og over/under vækst stegnation.

Hyppige tilfælde med falsk strubehoste, hvor hosten ikke forsvinder efter at den gøende hoste er ovre, men overgår i en almindelig astmahoste er typisk for mindre børn med astma.

Hovedpine oftest samtidigt med mavepine er typisk for astma.

Når et barn er < 5 år, kan man ofte ikke måle lungefunktion, derfor bruger vi symptomscoring af:

  • Hoste
  • Hvæsen
  • Forkølelse
  • Feberperioder
  • Almentilstand
  • Nattesøvn
  • Forbrug af beta-2 agonist (blå medicin).

Hvis der er daglige symptomer over en 4 ugers periode eller længere er der oftest tale om astma og behandling kan påbegyndes.

Når et barn er >5 år, kan man begynde at måle lungefunktionsmålinger.

Som tidl. beskrevet viser astma sig ved variabel lungefunktion.

En variabel lungefunktion betyder, at hvis man har astma vil mængden af udåndings luften variere pga. slimhindehævelse.

En person som ikke har astma har normalt vis IKKE variabel lungefunktion.

En variation på mere end 15% taler for astma og mere end 20% sikrer diagnosen astma.

Børnelægens erfaring er at en lungefunktion der varierer ca. 12% oftest skyldes allergi, passiv tobaksrygning eller indeklimaproblemer med skimmelsvamp.


Forrige side: Astma