Udskriv denne side

Fakta om mælkeallergi


I 1960 blev det muligt at isolere de forskellige komælksproteiner. Nu kunne man provokere børn mistænkt for komælksallergi med de enkelte proteiner.

Resultaterne fra dette studie danner grundlag for videre studier om mælkeallergi. Elimination/provokationstesten blev hermed formaliseret.

Barnet er præsenteret for komælksprotein allerede i fosterstadiet idet antigen passerer moderkagen. Det er muligt at bliver sensibiliseret for mælk via husstøv.

Ca. 2 % af danske børn har type 1 mælkeallergi d.v.s. reagerer straks ved indtagelse af mælk. Der findes også en anden type allergi end type 1. Den kan kaldes intolerans, idet priktest og blodprøve er negativ. Reaktionen på mælk kan komme indenfor timer til dage og endda først efter indtagelse i op til 2 uger. Symptomerne kan være: Mellemørebetændelse, hoste, astma, eksem eller forstoppelse.

Hud symptomer er det hyppigste tegn på mælkeallergi i 1. leveår.

Eliminations-provokations test er "golden standard" mhp. sikring af diagnosen- det vil sige at barnet holdes fri for mælk i 2-4 uger og provokeres herefter med mælk i 2 uger ELLER indtil symptomer.

Om mælk:
Komælk er stærkt allergent på linje med æg og fisk.

Komælksproteiner er kogeresistente - det vil sige at kogt, bagt, stegt mælk er lige allergifremkaldende.

Hvis man er komælksallergiker tåles heller ikke gedemælk.

Komælk og mælkeprodukter er den primære kilde til indtagelse af calcium (kalk).

Børn på mælkefri diæt har signifikant lavere indtag af energi, fedt, protein, calcium generelt i kosten.

Børn med mælkeallergi bør have en halv liter hydrolyseret modermælkserstatning (mælk hvor proteinerne er spaltet til mindre dele) hver dag, indtil 2-3 års alderen eller til de bliver raske.

90 % af børnene med mælkeallergi tåler de hydrolyserede produkter (der kan priktestes med dem) mest kendte er NUTRAMIGEN og PROFYLAC. Alternativt findes der aminosyre baseret mælk NEOCATE

Helbredelse for mælkeallergi:
56 % bliver raske indenfor 1 år, 77 % indenfor 2. år, 87 % indenfor 3. år

80-90 % af komælksallergikere tåler komælk ved 2-3 års alderen

Kilde: Høst; Allergy 1990


Forrige side: Fødevareallergi