Udskriv denne side

Diagnostiske kriterier


Hvad er tegnene på Aspergers syndrom?

De fleste mennesker med Aspergers syndrom har vanskeligheder ved socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne.

Dette viser sig blandt andet ved, at man har svært ved:

  • At sætte sig ind i andres tanker og følelser
  • At etablere og bevare venskaber
  • At vide hvornår og hvor længe man har øjenkontakt
  • At omstille sig til nye forhold, f. eks. ved flytning, skoleskift, arbejdsskift, osv.

Og:  

  • Man mangler situationsfornemmelse
  • Man mangler, eller har kun meget lidt mimik, gestus og kropssprog
  • Man har konkret opfattelsesevne
  • Man kan have særinteresser, som optager næsten al ens tid
  • Man har sansemæssige problemer med høre-, lugte-, syns- og/eller følesansen

 

Tegnene på Aspergers syndrom kan variere fra person til person, da der kan være stor forskel på, hvordan syndromet kommer til udtryk hos den enkelte. 

Den affektive/intuitive empati er den medfødte, der bruges spontant og i dagligdagen og uden energiforbrug.

Patienter med autismespektrumtilstand bruger den bevidste/kognitivie empati som kan tilegnes men som er langt mere ressourcekrævende, fordi bevidste processer kræver både tid, energi og overskud.