Udskriv denne side

Aspergers syndrom


Aspergers syndrom er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse i autismespektret.

Man har altid kendt til mennesker, der udviste tegn på syndromet, men det blev først en officiel diagnose i 1992, da den kom med i WHOs diagnosemanual, ICD-10 (1994 i Danmark).

Fælles for Aspergers syndrom og andre former for autisme er, at alle med en diagnose inden for autismespektret har vanskeligheder med socialt samspil, og de kan udvise stereotyp og ufleksibel adfærd.

Diagnosen Aspergers syndrom gives til mennesker, der ikke traditionelt opfattes som mennesker med autisme.

For eksempel er mennesker med Aspergers syndrom normaltbegavede og ønsker ofte at indgå i socialt samvær. Men de har ofte svært ved at etablere og bevare sociale kontakter og har derfor brug for hjælp og støtte til at udvikle disse evner.

De har heller ikke de samme sproglige vanskeligheder, som kan findes inden for andre former for autisme. Dog kan deres sproglige udvikling være meget anderledes end andre børns.

De begynder at tale enten meget tidligt eller meget sent, og deres sprog bærer præg af en anderledes måde at tænke på.

Deres måde at tale på kan også virke meget formel, og de taler ofte mere monotont end andre.

For nogle børn med Aspergers syndrom er sproget et "legetøj", som kan sættes i system.

For eksempel finder nogle børn med Aspergers syndrom på nye ord, nogle elsker rim og remser, og andre laver ordrim.

Hvor mange har Aspergers syndrom?

Syndromet er langt mere udbredt end de andre former for autismespektrumtilstande og man regner med, at ca. 1 ud af 300 børn har diagnosen Aspergers syndrom.

Der er dog helt sikkert et noget større mørketal, fordi diagnosen er ny.

Mange voksne har ikke fået diagnosen, fordi den ikke fandtes, da de var børn, og fordi de sociale krav var anderledes før i tiden.

I dag stilles der meget større krav om fleksibilitet, omstillingsparathed og social intelligens både i skolen og på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at tilværelsen er blevet sværere for mange mennesker, og at man derfor skiller sig mere ud, hvis man har Aspergers syndrom.

Hvordan opdager man, at en person har Aspergers syndrom?

Som regel opdager man Aspergers syndrom senere end infantil autisme (som man kan diagnosticere, inden barnet er fyldt tre år).

De fleste børn med Aspergers syndrom får diagnosen, når de er mellem 7 og 9 år gamle.

Hvis det er ens første barn, har man ikke noget sammenligningsgrundlag til en normal udvikling, og hvis man tror, at ens barn har Aspergers syndrom, kan det være fordi barnet måske altid har været lidt sært og svær at kommunikere med.

Barnets sproglige udvikling kan også have været anderledes end andre børns, og barnet kan have svært ved at lege med andre børn og være lidt af en enspænder.

I nogle tilfælde vil barnet først begynde at skille sig ud, når det kommer i børnehave eller skole, hvor kravene til de sociale kompetencer bliver større og større.

Fordi diagnosen Aspergers syndrom er så ny, er der mange, der først får diagnosen som voksne.

Hos voksne viser Aspergers syndrom sig ofte ved, at man har svært ved at få og fastholde et job og skabe og bevare venskaber og parforhold.

Det kan også være svært for en voksen med Aspergers syndrom at varetage daglige gøremål som for eksempel personlig hygiejne, rengøring, åbning af post, betaling af regninger, aflevering af opgaver på videregående uddannelser m. m. 




Forrige side: NLD