Udskriv denne side

Allergiudredning


Ved første konsultation er der oftest afsat 1 time, oftest ved klinikkens sygeplejerske.

Her optages journal, hvor der spørges til arvelige sygdomme i familien:

  • Astma
  • Eksem
  • Allergi
  • Evt andre sygdomme.

Der spørges til indeklima:

  • Røg indendørs
  • Dyr i huset
  • Fugt
  • Sovemiljø

 

Der spørges til symptomer, om det gives medicin, effekt/virkning og eventuelle bivirkninger.

Der spørges til om barnet har astma eller måske astmaligende symptomer - daglige eller sæsonbetinget.

Barnet undersøges:

  • Huden (eksem?)
  • luftveje
  • Højde og vægt
  • Allergitest - priktest (se afsnit "hvad er en priktest?")
  • Lungefunktionstest
  • Evt. medgives sedler til blodprøve, som foretages hos egen læge eller på nærmeste sygehus.
    (Vi tager ikke blodprøver i klinikken)

Ved positiv priktest og sammenhæng med symptomerne vejledes i hvorledes man undgår det pågældende allergen (det man ikke tåler) og der vejledes i evt. nødvendig behandling.

Hvis der ved konsultationen er mistanke om astma bliver barnet/forældrene instrueret i at måle peak flow (udåndingsluften) hjemme morgen og aften og notere tallene.

Et Peakflowmeter kan købes her på klinikken og på apotetekerne.

Hvis der skal startes medicin instrueres i korrekt inhalationsteknik, virkning, bivirkninger osv.

Vi har en del pjecer til udlevering omkring blandt andet allergi, behandling og forebyggelse, som vi udleverer eller vi henviser til relevante hjemmesider.

Er du kun henvist til priktest sender vi svaret til din læge og sammen kan I lægge en plan for videre forløb.

Du får selvfølgelig svaret på din priktest inden du forlader klinikken og får evt. brochurer vedr. netop din overfølsomhed med hjem.

Somme tider har vi brug for at der bliver taget en blodprøve. Dette foregår ente ved din egen læge eller på sygehuset.

Er du henvist til udredning og evt. behandling vil du ofte få en opfølgende samtale/kontrol efter 1-3 måneder

Vi sender altid kopi at journal til din læge efter 1. konsultation og/eller løbende, hvis der sker ændringer i din behandling.


Forrige side: Hvad er Høfeber